Udskiftning af vinduer og døre i Hvidovre
Grete og Sten skulle have skiftet dørene i deres sommerhus, da disse med tiden var blevet meget slidte og ikke længere fungerede optimalt. De gik i gang med at bestille dørene, men nu hvor de var i gang, besluttede de sig for, at de lige så godt kunne skifte vinduerne også. De gamle trængte egentlig ikke til at blive skiftet, men de ville gerne have nogle nye i plast, der var nemmere at vedligeholde.
Grete og Sten tog kontakt til Jydsk Vindueskompagni fordi de havde gode erfaringer med firmaet. Her modtog de rigtig god rådgivning angående hvilken slags materiale, de nye elementer skulle være i, for at holde det så vedligeholdelsesfrit som muligt.
Der blev i alt bestilt tre døre og otte vinduer. Heriblandt blev der valgt to vinduer med børnesikring, som skulle monteres på anden sal, så børn kunne få mulighed for at færdes frit, uden Grete og Sten skulle have frygt for, at de ville falde ud.
Da elementerne var bestilt, tog Tømrerfirmaet Jacobsen over og monterede både vinduer og døre. Grete og Sten er meget tilfredse med firmaets arbejde og hele monteringen. Grete udtaler: ”Montørerne var meget behagelige, og det var en rigtig god oplevelse. Ud over det, gik det rigtig hurtigt!” Der var sat tre montører på opgaven, og efter seks timer stod det hele færdigt.
Grete og Sten er meget glade for det færdige resultat, og deres nye vinduer og døre fungerer upåklageligt. De nye hvide plastelementer har gjort sommerhuset mere luksuriøst samt mindsket mængden af vedligehold.
Ønsker du også flotte vinduer og døre, der er lette at vedligeholde? Kontakt Tømrerfirmaet Jacobsen for at høre mere om mulighederne og få et uforpligtende tilbud.
Om projektet
- Opgave: Dør- og vinduesmontering
- Kunder: Grete og Sten Birch Møller
- Sted: 2650 Hvidovre
- Udført: August 2015