Udskiftning af vinduer og døre i Kalundborg

”Det så grimt ud”, fortæller kunden om, hvorfor han tog beslutningen om at udskifte nogle af de gamle elementer i sit hus. Vinduerne havde gennem deres 34 år taget skade af solen, og når solen stod forkert, var glasset ikke særlig pænt.

Kunden kontaktede derfor Jydsk Vindueskompagni til en samtale, som forløb godt: ”Det var lige efter aftalen”. Samtalen resulterede i, at kunden bestilte 5 vinduer samt 4 terrassedøre i træ-alu. ”Vi valgte træ-alu for at undgå vedligeholdelse”.

Efter at bestillingen var foretaget, var tiden ved at være inde til, at elementerne skulle leveres. ”De blev leveret i god tid”, fortæller kunden, hvilket han var meget tilfreds med, så der ikke opstod problemer med montøren. ”Dét kan jeg godt lide”.

Derefter kunne Tømrerfirmaet Jacobsen køre ud på adressen, hvor elementerne stod klar til montering. Tømrerfirmaet Jacobsen gik i gang om morgenen, og da kunden kom hjem fra arbejde, havde to tømrere fra firmaet sørget for, at murermestervillaen stod klar med nye elementer. ”Det ser rigtig godt ud”.

Kunden fortæller om de 2 tømrere, som var meget påpasselige og tog hensyn: ”De lagde måtter indvendigt”, og deres servicegen var også klart, da de gamle elementer skulle fjerens. ”De lagde dem fint på en trailer, hvorefter jeg kunne køre det til genbrug”.

Efter at Tømrerfirmaet Jacobsen havde klaret jobbet, kunne kunden straks se forskellen ved at få nye vinduer og terrassedøre fra Jydsk Vindueskompagni. ”Glasset er klart og fint nu”, og derved kan kunden igen kigge ud af vinduerne uden forstyrrende og uklart glas.

Tømrerfirmaet Jacobsen monterer alle typer døre og vinduer i et stort område på Nordvestsjælland. Kontakt os, hvis du også planlægger en udskiftning.

Om projektet

  • Opgave: Dør- og vinduesmontering
  • Sted: 4400 Kalundborg
  • Udført: Marts 2016